Bådteatret

Jernring

Oplev hele Shostakovichs 7. symfoni i JERNRING med dukker og scenografi af Rolf Søborg. Jernring er en dukketeaterforestilling for unge og voksne fra 15 år og op. Se den anmelderroste forestilling om Leningrads 872 dage lange belejring af tyskerne under 2. verdenskrig.
Med udgangspunkt i den fulde Shostakovich 7. symfoni (1941) – ”Leningrad Symfonien” vokser dukketeatret ud af symfonien og viser en poetisk, sanselig historie om en familie i Leningrad under belejringen. JERNRING er et billeddigt til et fantastisk musikværk. Musikken bærer os igennem hele historien, og publikum kan glæde sig til at opleve et bombardement af sanselige, groteske og rørende billeder bl.a. med Stalin som poledanser og døden i groteske skikkelser. En billedrække af elendighed, heltemod og viljen til at overleve på trods af krigens grusomhed.

Presse: “Skræmmende forfærdelig, men også overjordisk smuk i sære drømmeglimt; som nærdødsoplevelser udsat for instrumenter…” Anne Middelboe Christensen, Information

Medvirkende: Bo Carlsson, Pernille Nedergaard Haugensen, Astrid Kjær Jensen og Yulia Lystbæk
Komponist: Dmitri Dmitriyevich Shostakovich
Dukkemager: Rolf Søborg Hansen
Instruktør: Rolf Heim
Lysdesign: Raphael Solholm

Information:

Alder: Fra 15 år
Sprog: Uden ord
Pris: 75 kr.
Varighed: 70 minutter

Spillested:

Jysk Musikteater ➎
lille sal
Fredag 8/11 kl. 20:00
Lørdag 9/11 kl. 13:00

Køb billetter online (muligt fra 9. september kl. 10)

Jern-Ring Trailer from Bådteatret i København on Vimeo.

Festival of Wonder 2019