Kejserens nye klæder
Teater Svanens nye forestilling: ”Kejserens nye klæder” er H.C. Andersens skønne historie om en kejser, som af to skurkagtige skræddere bliver overtalt til at tro, at han går rundt i klæder lavet af de smukkeste stoffer, mens han i virkeligheden ikke har noget på.
En historie om dumhed og smålighed både hos kejseren og hans undersåtter. Alle bliver fortalt, at dem der ikke kan se tøjet enten ikke duer i deres embede eller også er de utilladelige dumme. Og hvem vil være det?
Presse
I Svanens opsætning af ‘Kejsernes nye klæder’ får publikum serveret H.C. Andersens i grunden ret moralsk fortælling, men uden at det bliver til løftede pegefingre.
Det er med andre ord et velsmurt teatermaskineri uden de store overraskelser, men med mange små finurligheder, der folder H.C. Andersens stadigt aktuelle historie ud. Til stor begejstring for både børn og voksne.
Af: Betina Rex i Teateravisen
Medvirkende: Patricie Homolová, Kim Westi
Komponist: Nikolaj Westi
Dramatiker, forfatter: Kim Westi efter H.C. Andersen
Dukkemager: Patricie Homolová
Instruktør: Kim Westi
Lysdesigner: Jonas Krogager
Scenograf: Patricie Homolová
Information:
Alder: Fra 3 år
Sprog: Dansk
Pris: 40 kr.
Varighed: 30 minutter
Spillested:
College 360 (Handelsskolen)
Lørdag 9/11 kl. 11:00
Søndag 10/11 kl. 13:30
Køb billetter online (muligt fra 9. september kl. 10)