Meridiano Teatret

Anima

Det er en sørgelig dag for Anna i dag. Torden, hendes hund, er død. Anna vil vide, hvad der sker, når man dør. Bedstefar tror nok, at sjælen flyver op i himlen. Men han er ikke helt sikker. Så Anna beslutter sig for at finde ud af, hvor Tordens sjæl er taget hen. Hun begiver sig ud på en rejse, der fører hende vidt omkring i rum, tid og dimensioner. Anima tager nænsomt og poetisk et emne op, som mennesker i alle aldre til alle tider har haft svært ved at forstå og forholde sig til. Publikum mødes af genkendelsens glæde, gentagelsens ritual og en overraskende, flerdimensionel og visuel forestilling, der fylder tilskueren med håb og med følelsen ’at livet er smukt’.

Presse
Meridiano skildrer her døden i et vidunderligt greb, hvor barnelogikken sejrer over både filosofi og religion. For hvis hunden er i Himlen, så må man da kunne kravle op til Månen og få øje på den derfra. Så Anna tager en lang stige. En ret lang stige, altså.
Anne Middelboe Christensen

Medvirkende: Elise Müller, Lars Begtrup
Komponist: Giacomo Ravicchio
Dramatiker, forfatter: Giacomo Ravicchio
Instruktør: Giacomo Ravicchio
Scenograf: Gaicomo Ravicchio
Dukkemagere: Poul Arne Kring og Per Christensen

Information:

Alder: Fra 4 år
Sprog: Dansk
*) Bemærk at forestillingensøndag 10/11 kl. 11:00 spilles på engelsk
Pris: 40 kr.
Varighed: 45 min

Spillested:

Medborgerhuset
Lørdag 9/11 kl. 14:00
Søndag 10/11 kl. 11:00 *)
Søndag 10/11 kl. 14:00
*) Spilles på engelsk

Køb billetter online (muligt fra 9. september kl. 10)

Festival of Wonder 2019