Teater Spektaklo

Rejsen

Han kan ikke være der mere. Han løber skrigende rundt med et sværd i hånden og råber, at røverne skal komme frem. Så begynder han at gå. Andre fra landsbyen gør det samme. De går fra det, der engang var deres hjem. Sydpå, ned hvor de har hørt, at der er varme og mad. De bare går og går og går. Vi følger drengen Birk, der efter at have mistet alt, prøver at genfinde sig selv. I sin søgen møder han krigen, han lærer at kæmpe og bliver taget som slave. Han møder en pige, og musikken og opdager, at der også er andet i livet end bare at overleve. Det er en fortælling om, hvordan de danske Kimbrere tog rejsen ned gennem Europa 117 f.Kr. og om deres møde med andre mennesker og deres kulturer.

Presse:
Der er komplekse ting på spil i teksten og de spiller fint sammen med en iscenesættelse, som sørger for afveksling og en visualitet, som bygger på ro og enkelhed.
Kirsten Dahl, Teateravisen

Medvirkende: Jakob Kirkegaard
Instruktør: Folmer Kristensen
Scenograf, musik og lyd: Jakob Kirkegaard
Dukkebygger: Jakob Kirkegaard / Mariann Aagaard
Historie og tekst: Sven Ørnø
Dukkeinstruktion: Bjarne Sandborg
Børnestemmer: Dagmar, Thomas, Norma og Wilma

Information:

Alder: Fra 8 år
Sprog: Dansk
Pris: 40 kr.
Varighed: 45 minutter

Spillested:

Langsøhallen
Søndag 10/11 kl. 12:00

Køb billetter online (muligt fra 9. september kl. 10)

Festival of Wonder 2019