Udstilling i Jysk Musikteaters foyer

Dukker og scenografier fra Teatret Svanens forestillinger

Teatret Svanen er et dansk / Tjekkisk dukketeater, hjemmehørende i Odense. Teatret ledes af Kim Westi.
Med udgangspunkt i den tjekkiske dukketeatertradition har den tjekkisk fødte Patricie Homolova skabt dukker til en lang række af teatrets forestillinger gennem årene, somme tider i samarbejde med andre tjekkiske kunstnere. I festivalperioden udstilles blandt andet flotte udskårne trædukker fra forestillingen ”Marionetspilleren”, samt dukker og scenografi fra forestillingen ”Djævelens tre guldhår”, hvor dukker og scenografi er kreeret af den tjekkiske kunstner Marek Zakostelicky. Desuden udstilles en række tableauer fra Teatret Svanens andre forestillinger.
Patricie Homolova er uddannet fra det berømte Drak teater i Tjekkiet, hvor Marek Zakostelicky også har været ansat i en årrække.
Teatret spiller forestillingen ”Kejserens nye klæder” på dette års Festival of Wonder.

Information:

Alder: Alle
Entre: Gratis

Sted:

Jysk Musikteater
Foyeren

Udstillingsperiode:
torsdag 7/11 – søndag 10/11

Åbningstid:
Torsdag – lørdag 9:00 – 21:00
Søndag 9:00 – 17:00

Festival of Wonder 2019